Om os

hjemme kontor pc Madplanuge.dk blev vakt til live i et lille hjemmekontor i en lejlighed på Frederiksberg.

Hvordan opstod madplanuge.dk?

Ideen kom en søndag, hvor min kæreste og jeg sad og lavede madplan for den kommende uge. Vi kom til at tale om, hvordan man kunne gøre det lettere og mere effektivt at lægge en madplan. Det skabte rammerne for, hvad der i dag er madplanuge.dk.

Ideen bag madplanuge.dk

Selve ideen bag madplanuge.dk er at gøre det lettere at planlægge ugens madplan. Derudover skal det være muligt for hver enkelt at kunne gøre det til sit eget. Man skal kunne oprette og gemme sine egne personlige opskrifter, og benytte dem til at udarbejde sin madplan.

Når madplanen er planlagt bliver det muligt at generere en indkøbsliste med alle ingredienserne, der fremgår i de valgte retter. På indkøbslisten er det muligt at tilføje, hvor mange personer retten skal være beregnet til og ud fra dette antal personer medregner indkøbslisten selv mængden. Har man yderligere ingredienser man ønsker at tilføje eller slette, er det også en mulig funktion af indkøbslisten.