Madplanuge bloggen

Opskrifter med kylling - inspiration og ideer
april 6, 2015 - Skrevet af MadplanugeDK i Opskrifter

Ender du tit med at lave de samme retter med kylling?
Eller vælger du oksekødet, fordi det er lettere at bikse en ret sammen med oksekød?
I dette indlæg vil vi give dig nogle ideer til retter du kan lave med kylling.
Kyllingefilet
Der er utallige måder hvorpå du kan spise kyllingefilet, du kan bl.a. tilberede dem, skære dem i tynde skiver og anvende dem i salater, sandwich, burger osv. Eller du kan skære dem i strimler og bruge dem i wokretter. Fordelene ved kyllingefileter er bl.a. at der ingen ben er i, de er billige og så er de nemme at krydre til enhvers smagsløg.
Forslag til retter med kyllingefilet
Hel kylling
I mange danske hjem anses det som bøvlet at tilberede en hel kylling, ellers sviner det for meget - undskyldninger er der nok af. Men faktisk er en hel kylling ikke specielt svær at tilberede og samtidig er den heller ikke særlig dyr, prisen på en hel kylling svinger fra 20-250 kr. alt afhængig af om den er fersk, frossen, fritgående eller økologisk. Desværre er prisen på økologiske hele kyllinger stadig høj pga. høje produktionspriser og lav efterspørgsel. Når man tilbereder en hel kylling skal der meget mere til før at kødet bliver tørt, da der sidder et lille lag fedt under skindet, som er med til at holde på fugtigheden i kødet under tilberedningen.
Forslag til retter med hel kylling
Kylling er sundt

Mange danskere spiser langt mere oksekød end de spiser kylling, hvilket for så vidt også er fint, men man skal huske at spise varieret. Kylling indeholder mange gode næringsstoffer, som er gode for vores kroppe. bl.a. indeholder kylling flere vigtige vitaminer og mineraler bl.a. B-vitaminer, selen, kalium og fosfor.
Derudover er kylling magert og rigt på proteiner, som gør at kylling passer rigtig godt ind i en travl hverdag med masser af aktiviteter som motion, cykling, gang osv. Kylling går rigtig godt til en frisk salat eller sprøde grøntsager f.eks kartofler.
Kylling spises i hele verden

Kylling kan og må spises af stort set alle mennesker, modsat f.eks koen i Indien der er fredet og svinekød som er forbudt hos Islam og jøder. Derfor er målgruppen for kylling ekstrem stor hvilket også er grunden til at kylling indgår i mange nationalretter verden over eks. Spanien, Italien, Kina, Indien, Frankrig osv.
I det indiske køkken spises der meget kylling med en god balance mellem det søde, syrlige og stærke - modsat herhjemme anvendes eddike sjældent, de bruger derimod ingredienserne til at frembringe en naturlig syrlighed i maden.
I det thailandske køkken bygger på 3 principper: friske råvarer, god afbalanceret smag og hurtig tilberedning. Der spises også meget kylling i det thailandske køkken i bl.a. wokretter og supper, der bygges på en base af friske grøntsager efter årstiden. De mest anvendte krydderier er chili, ingefær, galanga, koriander, citrongræs, kaffirblade og hvidløg - alt sammen går rigtig godt sammen med kylling.
Rigtig god appetit!
Kunne du lide dette indlæg?
10732 Kommentarer


























































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































































